Affald og genbrug

Regulativ for husholdningsaffald er nu i offentlig høring

Regulativ for husholdningsaffald er i offentlig høring fra den 5. juni – 12. juli 2024.

Baggrunden for høringen er, at Vesthimmerlands Forsyning har lavet en ny ordning for eternit- og asbestaffald.

Det betyder, at borgerne nu kun kan komme af med op til 3 plader eternit og asbest eller 50 kg andet asbestaffald pr. besøg. Affaldet kan KUN afleveres emballeret på genbrugspladsen i Oudrup, Stengårdsvej 33, 9670 Løgstør.

Mængder over 3 plader eller 50 kg andet asbestaffald kan nu afleveres via brovægten i Oudrup. Affaldet skal være korrekt emballeret og der betales pr. vægt.

Vesthimmerlands Forsyning tilbyder også nu at hente eternit- og asbestaffald på private adresser mod betaling. Kontakt forsyningen for spørgsmål på tlf. 98 68 32 00.

Desuden er der ændret på reglerne for farligt byggeaffald. Fremadrettet kan borgere med farligt byggeaffald aflevere op til 200 kg pr. gang på genbrugspladsen i Oudrup. For mængder over 200 kg henvises affaldet til Nordværk i Aalborg.

Se ændringerne for asbestaffald (borgere) (PDF)

Se ændringerne for farligt byggeaffald (borgere) (PDF)

Se Regulativ for husholdningsaffald med ændringer (PDF)

Offentlig høring

Hvis du har bemærkninger til ændringerne, kan du sende dit høringssvar skriftligt til affald@vesthimmerland.dk.

Husk at angive dit navn og adresse. Anonyme høringssvar behandles ikke. Vi gør opmærksom på, at der kun behandles høringssvar, der drejer sig om den nye eternit- og asbestordning eller farligt byggeaffald.

Ændringen af regulativerne er behandlet på Teknik- og miljøudvalgets møde den 3. juni 2024. Du kan finde den politiske dagsorden og referat her.

Efter den offentlige høring vil eventuelle høringssvar blive indarbejdet i regulativet. Herefter sendes regulativet til endelig godkendelse i Teknik- og miljøudvalget.