Powerpoint: Oplæg fra informationsmøde 15. september (PDF)
Powerpoint: Oplæg fra Esmann Energy (PDF)
Projektområdet ligger i Sjørup vest for Farsø og med Strandby som nærmeste landsby. Projektområdet afgrænses mod nord af Farsøvej og mod syd af skovområdet ved Havhøjvej. Projektområdet er beliggende i landzone og anvendes primært til landbrugsmæssige formål.
Solcelleparken vil samlet set være på ca. 115 ha og have en kapacitet på cirka 80 MW.
Derudover består projektet af en række nødvendige tekniske installationer, såsom fordelingstransfomere og invertere. Som en del af parken ønskes der opført et batterianlæg med en kapacitet på op til 30 MW.
På baggrund af den konkrete ansøgning besluttede Økonomiudvalget den 20. august at igangsætte en idéfase(fordebat) med henblik på indkaldelse af idéer og forslag til en kommende planlægning samt miljøvurdering.
Alle inviteres hermed til at deltage i debatten. I idefasen har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer og myndigheder mulighed for at komme med forslag til, hvad der skal indgå i den efterfølgende planlægning.
Yderligere informationer og mulighed for at sende bemærkninger findes her.
Idéfasen løber i fire uger fra den 4. september – 2. oktober.
I forbindelse med høringsperioden afholdes et informationsmøde for alle interesserede. Mødet afholdes mandag den 15. september 2025 kl. 19-21 i Dronning Ingrid Hallerne, Jeppe Åkjærsvej 27, 9640 Farsø.
Tilmelding til mødet kan ske på energi@vesthimmerland.dk
Sidste tilmeldingsfrist er den 11. september 2025.
Vigtig information om høringssvar
I forbindelse med den politiske behandling vil alle indsendte høringssvar inkl. vedhæftede dokumenter indgå i den videre behandling. Det betyder, at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger, som er oplyst i høringssvarene, vil blive offentligt tilgængelig. Såfremt du er omfattet af navne- og adressebeskyttelse, og du indsender høringssvar/bemærkninger, er det vigtigt, at du gør kommunen opmærksom på dette.
Kommunen foretager ikke automatisk kontrol af navne- og adressebeskyttelse ved modtagelse af høringssvar/bemærkninger.
Kommunen kan derfor ikke indestå for navne-og adressebeskyttelsen - med mindre du gør opmærksom på det.
Hvis dit høringssvar indeholder personfølsomme oplysninger om 3. part, skal kommunen informere 3. part.
Indsendte høringssvar vil også være omfattet af offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt.