I Vesthimmerlands Kommune er det en ambition at afholde to årlige uger i klimaets tegn.
Formålet med Grønne Uger er at inspirere borgere og erhverv til en grønnere hverdag, og hvordan vi i fællesskab kan mindske klimaeffekten gennem konkrete indsatser og aktiviteter. I løbet af ugerne vil der blive afholdt og sat fokus på forskellige tiltag og arrangementer, der både henvender sig til børn, voksne, virksomheder med flere. Klimaugen arrangeres i et tæt samarbejde mellem kommunen, private, institutioner, foreninger og virksomheder.
Eksempler på aktiviteter under Grønne Uger kan være: lokalt fødevaremarked, biodiversitet gennem en vild have, besøg ved lokalt landbrug, skovbrug og bæredygtige byggeprojekter, forsyning, madspild, affaldssortering, mobilitet. Derudover vil der være arrangementer for skoler, institutioner og gymnasier.