I Vesthimmerlands Kommune bliver der sat fokus på klima i børnehøjde, med maskotten Klima Karla. Her har kommunens 18 daginstitutioner hver modtaget et Klima Karla kit, med lærerige og sjove opgaver, der skal hjælpe med at gøre klima mere håndgribeligt.
Da der blev spurgt om børnene vidste hvad en vindmølle var, kom der mange ivrige små hænder op i luften, som udmærket godt kunne svaret.
Klima Karla kittene indeholder forskellige materialer samt 10 poster, som kan bruges på en sjov og lærerig måde, hvorpå børnene kan få en idé om hvad klima er for noget, hvor varmt det er på jorden og hvordan naturen har det, hvordan solen skinner på os og hvordan vinden blæser. Det handler også om, hvordan vi kan være med til at bruge mindre vand og strøm mm.