Klimaklassen

Vesthimmerlands Forsyning har samlet alle formidlingsaktiviteter i børnehøjde under det nye koncept Klimaklassen.

Vesthimmerlands Forsyning har siden 2011 undervist børn og unge i Skraldeskolen. Her har over 15.000 børn gennem tiden lært om affaldshåndtering, genbrug og omtanke for miljøet.

Vesthimmerlands Forsyning tror på, at det giver mening at fokusere på børn og unge, når der tales om miljø, klima, affald og spildevand – derfor er fokusset på formidling til den målgruppe øget. I dag tilbyder Vesthimmerlands Forsyning undervisning i Skraldeskolen, rundvisning på genbrugspladserne samt rundvisning på renseanlæggene.

Vesthimmerlands Forsyning er hele tiden i gang med at udvikle på, hvad der kan tilbydes af aktiviteter – og derfor er alle formidlingsaktiviteter blevet samlet under det nye koncept ’’Klimaklassen’’.

Det øgede fokus på miljø, klima og bæredygtighed skaber et større behov for formidling, hvor KlimaKlassen gør det muligt at formidle om disse emner. Formidlingen bliver løbende udviklet og tilpasses ud fra nationale og lokale klimavisioner, målgrupper og aktualiteter.

Kommunens rolle

Virksomhedsejer og Samfund.

Tidsplan

Vesthimmerlands Forsyning har siden 2009 haft løbende besøg af folkeskoleklasser i Klimaklassen og konceptet udvides løbende med nye tiltag.

Påvirkning på klimaet

Indirekte påvirkning af CO2-udledningen gennem børns læring omkring affaldshåndtering, genbrug og omtanke for miljøet.

Ansvarlig

Vesthimmerlands Forsyning
Mail: info@vhforsyning.dk
Tlf: 98 68 32 00

Interessenter og partnere

  • Vesthimmerlands Forsyning
  • Vesthimmerlands Kommune
  • Børn
  • Unge
  • Folkeskoler
  • Børnehaver

Budget

Vesthimmerlands Forsyning er økonomisk ansvarlig.