I 2018 udledte hver indbygger i Vesthimmerland i gennemsnit 23 tons CO2. Hvis vi fortsætter, som vi plejer - og dermed ikke laver nogle ændringer i vores hverdag, ud over hvad lovgivningen foreskriver - vil vi i 2030 også udlede 23 tons CO2 pr. indbygger.
Skal vi sammen skabe et grønnere Vesthimmerland, hvor vi i 2030 er 70 % CO2-neutrale, indebærer det, at hver indbygger maksimalt udleder 6,9 tons CO2 i 2030. Der er med andre ord i høj grad behov for, at vi laver nogle ændringer i vores hverdag og aktivt gør noget, for at leve grønnere.